AI Act har ligget og rumsteret i et godt stykke tid – fremstillet som en bøllemand af nogen, og ignoreret af andre. Sandheden ligger, som så ofte, et sted midtimellem. For langt de fleste små og mellemstore virksomheder er kravene faktisk overkommelige. Men de skal håndteres, og deadline er 2. august 2026.
Her er hvad det konkret betyder for din hjemmeside – og en tjekliste du kan arbejde ud fra.
Hvad er det helt præcist der træder i kraft?
Den 2. august 2026 bliver artikel 50 i AI Act aktiv. Det er transparensreglerne – altså reglerne om at du skal være åben omkring hvornår og hvordan du bruger AI.
Det må ikke forveksles med højrisiko-reglerne, som først gælder fuldt ud i august 2027. Og det er heller ikke forbuddet mod manipulerende AI, som har været i kraft siden februar 2025. For din almindelige virksomhedshjemmeside er det transparensreglerne der er relevante – dem vi ser på her.
De tre ting du skal være opmærksom på
1. Chatbots skal oplyse at de er chatbots
Har du en chatbot eller AI-assistent på hjemmesiden, skal brugerne kunne se at de taler med en AI og ikke et menneske. Det gælder både supportbots og salgsbots. Det er som regel nok at skrive det tydeligt i starten af samtalen – f.eks. “Hej, jeg er en AI-assistent. Spørg mig gerne om…”
Undtagelsen er, hvis det er åbenlyst. Og det er det sjældent, når botten er pakket pænt ind som et chat-vindue med et smilende portræt.
2. AI-genereret indhold skal mærkes
Bruger du billeder, tekst, video eller lyd, der er genereret af AI – f.eks. Midjourney-billeder, ChatGPT-tekster eller AI-voiceover – skal det fremgå tydeligt, at indholdet er AI-genereret.
Det kan være en simpel note under billedet (“AI-genereret illustration”), en lille mærkat, eller en generel oplysning et sted på siden. Det vigtige er at det er synligt senest ved første interaktion med indholdet.
3. Deepfakes skal tydeligt mærkes
Bruger du AI til at manipulere billeder eller video af personer – så det ligner noget, de har sagt eller gjort, som de ikke har – er det en deepfake. Dem skal der stå tydeligt på, at de er AI-genererede. De fleste SMV’er bruger ikke deepfakes, men det er godt at vide, at grænsen går der.
Tjekliste: Det kan du gå i gang med nu
- Har du en chatbot? Sæt en besked ind i starten der oplyser at det er en AI
- Bruger du AI-genererede billeder på siden? Tilføj en note eller mærkat ved dem
- Publicerer du AI-genererede tekster (fx blogindlæg skrevet af ChatGPT)? Overvej en kort oplysning i bunden eller på en kolofon-side om jeres AI-brug
- Bruger du AI-voiceover eller AI-video? Oplys det ved indholdet
- Gennemgå jeres bagkatalog – også gamle AI-billeder er omfattet fra 2. august
- Tag evt. et afsnit om AI-brug med i jeres persondatapolitik eller på en selvstændig “om AI”-side
Hvad sker der hvis du ignorerer det?
I princippet kan bøderne løbe op til 15 millioner euro eller 3% af virksomhedens globale omsætning. I praksis vil håndhævelsen nok starte blidt for mindre virksomheder – med vejledning og påtale frem for bøder. Men du skal ikke være den, der ender som skrækeksemplet i en avisoverskrift. De fleste af tingene er hurtige at få på plads.
FAQ
Skal jeg mærke hvert eneste AI-genererede billede?
Ja, det er som udgangspunkt kravet. Praksis er stadig under udvikling, men hold dig til reglen: hvis en besøgende ikke umiddelbart kan se, at det er AI, skal det fremgå.
Gælder det også hvis jeg kun bruger AI til at redigere mine egne billeder?
Små justeringer som skarphed, farvekorrigering og beskæring tæller ikke som manipulation. Det er når indholdet grundlæggende ændres – f.eks. en person “placeres” et nyt sted, eller scenen ændres væsentligt – at det ryger ind under reglerne.
Gælder det hvis jeg bruger AI til research eller til at give mig inspiration?
Nej. Reglerne handler om det, du publicerer. Bruger du ChatGPT som sparringspartner og skriver derefter teksten selv, er der ingen mærkningspligt.
Hvad med gamle AI-billeder der allerede ligger på siden?
De er også omfattet fra 2. august 2026. Kig dit indhold igennem nu, så du ikke står og skal opdage tingene i august.
Hvem håndhæver det i Danmark?
Det er endnu ikke fuldt afklaret, men Digitaliseringsstyrelsen forventes at spille en central rolle. Det er dog en dansk virksomheds ansvar at kende reglerne, uanset hvem der i sidste ende fører tilsyn.