Webredaktørens tjekliste – undgå de oplagte fejl

Som webredaktør er der nogle ting du skal være opmærksom på for at sikre tilgængeligheden på jeres hjemmeside.

Her er en tjek-liste så du kan undgå de mest oplagte fejl:

Billeder

  • Alle billeder skal have et tekstligt alternativ, der svarer til billedets formål
  • Billeder, der kun er til dekoration skal have en blank alternativ tekst: ””

Brug ikke billeder af tekst, hvis det kan undgås. Ordblinde kan ikke markere og få læst teksten højt og svagsynede, der forstørrer siden meget, får pixeleret skrift

  • Undtagelser:
    • Logoer er accepterede
  • Hvis man er tvunget:
    • Den alternative tekst skal også her have samme formål som billedet
    • Oftest vil den alternative tekst være lig den grafiske tekst

Overskrifter

  • Overskrifterne skal inddele siden i logiske afsnit
  • Titlen for en side er automatisk en H1-overskrift
  • Hvis noget tekst er visuelt fremhævet som en overskrift (med eksempelvis fed skrift), så overvej om det ikke bør have et overskriftniveau
  • Manchettekst / Resumé bliver ikke en overskrift
  • Skal opmærkes med de funktioner, der er i WordPress.

Lister

  • Brug ikke tegn, f.eks. ) – eller >
  • Skriv ikke numrene selv
  • Brug ikke punkter fra tidligere dokumenter

Tekst-formuleringer

  • Brug ikke kun instruktioner, der er afhængig af brugerens sanser, eksempelvis:
    • Farve
    • Størrelse
    • Placering

Farve

  • Brug ikke farve som eneste måde at fortælle brugeren noget på… Det fungerer ikke for farveblinde!
  • Den tekst, der er klikbar skal beskrive formålet for linket, når den læses for sig selv

Link-tekster

  • Den tekst, der er klikbar skal beskrive formålet for linket, når den læses for sig selv

Nyheder

Hvad søger du efter?

Kopier et WordPress-site over til et andet webhotel

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen…