Mød – også – dine kunder på de digitale medier
Du og din virksomhed har nu en enestående chance for at blive klogere på, hvordan du kan bruge digitalisering og sociale medier i din virksomhed. Og det er uanset om du har en butik, en håndværkervirksomhed eller driver anden form for virksomhed.
Projektet Digital Ledelseskultur kommer til Skælskør og vi holder informationsmøde på Kobæk Strand i Skælskør:
Mandag den 9. september kl. 19.00-21.00
Her får du en grundig orientering om projektet. Du bliver tilbudt udviklingsforløb, sparring og workshops, således at du får lige præcis den løsning, der passer til din virksomhed. Alle deltagende virksomheder får desuden mulighed for efterfølgende individuel sparring.
Digitaliseringsprojektet gennemføres af Skælskør Erhvervsforening i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter og Roskilde Handelsskole. Alle virksomheder i Slagelse Kommune er velkomne til mødet.
Vi er stolte over og glade for at kunne give jer denne unikke mulighed. På gensyn den 9. september!
Skælskør Erhvervsforening
Tilmelding til infomødet på mail til kontakt@skef.dk senest 5. september 2019