På nyhederne på dr.dk kan man aktivere en ordbogsfunktion, der gør at enkelte ord fremhæves og ved at klikke på ordet, kan man få en kort forklaring. En funktion jeg sagtens kunne se fordelene ved for flere af vores kunder og os selv.
Vi havde faktisk for snart længe siden en kunde (kunden har vi stadig 😉 ), der gerne ville have en lignende funktion på udvalgte tekniske udtryk på deres produkter. Dengang lavede vi det som link, de selv kunne tilføje relevante steder – men det var et kæmpe manuelt arbejde.
Da de skulle have nyt design, så fandt vi heldigvis en smartere måde. Codeat har lavet et plugin, der gør det meget nemmere. Her kan du oprette et “opslag” og så bliver det automatisk vist alle de steder det ord eller udtryk, du ønsker det skal vises på, optræder.
Vi bruger det også selv – og du kan teste det ved at holde musen over/klikke på dette ord: WordPressWordPress er et open source content management system (CMS). WordPress kan hentes gratis og benyttes til at bygge hjemme... Mere.
Vi har også lavet en side, hvor de enkelte ord kan ses: https://nordiccustommade.dk/ordbog/
Det skal siges, at vi har tilpasset en smule på design og funktion, så det matchede vores behov.
Mangler vi at beskrive et ord – eller vil du gerne have et tilbud på denne funktion så bare ring ( 31 14 33 77 ) eller skriv til linda@nordiccustommade.dk.