Ryd op i din MailPoet-liste automatisk og overhold GDPR!

Har du en lang liste over inaktive og unødvendige abonnenter i MailPoet, der fylder din database?

Så har Frederik igen været i gang og har lavet en fed løsning til at rydde op i din mailpoet-liste. “Cleanup MailPoet Subscribers” pluginnet kan hjælpe dig med at holde styr på din liste automatisk alt imens du overholder GDPR-kravene.

Sådan fungerer det

  • Automatisk flytning til papirkurven:
    • Inaktive og ikke-bekræftede abonnenter flyttes til papirkurven efter 1 uge.
    • Afmeldte og bouncede abonnenter flyttes til papirkurven efter 1 time.
  • Sletning fra papirkurven:
    • Abonnementer i papirkurven slettes permanent efter 1 dag.

Bemærk: Du kan gendanne abonnenter fra papirkurven, indtil de slettes permanent.

Fordelene

  • Forbedret databaseydeevne: Fjern unødvendige data og hold din MailPoet-liste ren for at optimere ydeevnen.
  • Øget listekvalitet: Fokusér på dine aktive og engagerede abonnenter for at forbedre dine e-mailkampagner.
  • Automatiseret oprydning: Spar tid ved at lade pluginnet automatisk håndtere oprydningen.
  • GDPR-overholdelse: Fjern automatisk data fra abonnenter, der ikke længere har givet samtykke til at modtage dine e-mails, og opfyld dermed GDPR-kravene.

Sådan henter du pluginnet fra Github

  1. Gå til https://github.com/frederikrosendahlkaa/cleanup-mailpoet-subscribers/releases/latest
  2. Klik på “Source code (zip)”
  3. Gem ZIP-filen på din computer.

Installer pluginnet i WordPress

  1. Log ind på dit WordPress dashboard.
  2. Gå til Plugins > Tilføj ny.
  3. Klik på “Upload plugin” knappen øverst.
  4. Vælg den ZIP-fil, du downloadede i trin 1, og klik på “Installer nu”.
  5. WordPress installerer pluginnet og viser en besked om succes.
  6. Klik på “Aktiver plugin” knappen.

Hvad søger du efter?

Så blev det atter jul…