Bemærkning: Artiklen er en generel introduktion til reglerne og ikke juridisk rådgivning. Ved tvivl om en konkret virksomheds juridiske forpligtelser bør reglerne vurderes konkret.
Den 28. juni 2025 skete der noget, som mange virksomheder nok ikke rigtig lagde mærke til.
De nye regler i tilgængelighedsloven skulle fra den dato anvendes på en række produkter og tjenester, der leveres til forbrugere.
På det digitale område gælder det blandt andet e-handelstjenester, altså webshops og andre digitale løsninger, hvor en forbruger kan indgå en aftale online.
Og nej:
Det betyder ikke, at alle private virksomheders hjemmesider pludselig er ulovlige, hvis de ikke overholder alle tilgængelighedskrav.
Men driver du eksempelvis en webshop eller en anden digital løsning, hvor private kunder kan købe eller bestille noget online, er det værd at finde ud af, om reglerne gælder for dig.
For hvis du er omfattet, så gælder kravene allerede.
Hvad er tilgængelighedsloven?
Den danske tilgængelighedslov bygger på EU’s European Accessibility Act og stiller krav til bestemte produkter og tjenester, der bruges af forbrugere.
Sikkerhedsstyrelsen har en samlet gennemgang af, hvilke produkter og tjenester der er omfattet.
På tjenesteområdet gælder reglerne blandt andet:
- e-handelstjenester
- forbrugerrettede banktjenester
- e-bøger
- tv- og streamingtjenester
- visse tjenester inden for persontransport
Derudover er en række produkter som computere, smartphones, betalingsterminaler og visse selvbetjeningsterminaler omfattet.
For mange almindelige virksomheder med en hjemmeside er det især begrebet e-handelstjeneste, der er interessant.
Hvad er en e-handelstjeneste?
Her er definitionen faktisk bredere end bare en klassisk webshop med en kurv og en masse produkter.
Sikkerhedsstyrelsen beskriver en e-handelstjeneste som en tjeneste, der leveres elektronisk via eksempelvis et websted eller en app, efter en individuel anmodning fra en forbruger og med henblik på at indgå en forbrugeraftale.
Du kan læse Sikkerhedsstyrelsens definition og vejledning om e-handelstjenester her.
Det betyder selvfølgelig en almindelig webshop.
Men det kan også være andre digitale løsninger, hvor kunden vælger og bestiller en ydelse online.
Det afgørende er altså ikke, om der står Webshop i menuen.
Det afgørende er, hvad forbrugeren faktisk kan gøre på hjemmesiden.
En almindelig præsentationshjemmeside er ikke automatisk omfattet
Det er en vigtig forskel.
Har du en almindelig virksomhedshjemmeside med information om virksomheden, medarbejdere og ydelser, betyder tilgængelighedsloven ikke i sig selv, at hele hjemmesiden er omfattet af reglerne om e-handel.
Og hvis tjenesten alene leveres mellem virksomheder, er den ikke omfattet af kravene til e-handelstjenester.
Sikkerhedsstyrelsen skriver direkte, at tilgængelighedsloven på dette område gælder tjenester, der leveres til forbrugere, og at e-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, ikke er omfattet. Se vejledningen om e-handelstjenester.
Så inden du begynder at få sved på panden over samtlige knapfarver på hjemmesiden, er første spørgsmål egentlig:
Er den tjeneste, som vi leverer digitalt, overhovedet omfattet?
Små virksomheder kan være undtaget
Der findes også en vigtig undtagelse for mikrovirksomheder.
Når det gælder tjenester, er mikrovirksomheder som udgangspunkt undtaget fra tilgængelighedskravene.
I lovgivningen er en mikrovirksomhed i denne sammenhæng en virksomhed med:
- færre end 10 årsværk
- og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på under 2 mio. euro
Sikkerhedsstyrelsen gennemgår reglerne om mikrovirksomheder og øvrige undtagelser her.
Den samme undtagelse fremgår også direkte af lovgrundlaget for tjenester.
Så en mindre virksomhed med en webshop er ikke nødvendigvis underlagt de samme krav som en større virksomhed.
Det betyder ikke, at tilgængelighed er ligegyldigt for små virksomheder.
Det betyder bare, at det er vigtigt at finde ud af, hvilke regler der faktisk gælder for virksomheden, før man konkluderer noget.
Hvad betyder det, at en hjemmeside skal være tilgængelig?
Her bliver det mere konkret.
En digital tjeneste skal grundlæggende kunne bruges af mennesker med forskellige forudsætninger.
Sikkerhedsstyrelsen beskriver de generelle krav til digitale tjenester med fire centrale principper:
Opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.
Du kan se myndighedens gennemgang af de generelle krav her.
Det lyder måske stadig lidt juridisk.
Så lad os oversætte.
Man skal kunne opfatte indholdet
Information må ikke kun kunne forstås på én bestemt måde.
Hvis et billede formidler vigtig information, skal informationen for eksempel også kunne opfattes af en person, der ikke kan se billedet.
Videoindhold kan have behov for eksempelvis undertekster.
Og tekst skal blandt andet have en tilstrækkelig kontrast og kunne præsenteres på en måde, der også fungerer for personer med nedsat syn.
Det handler altså ikke bare om, at hjemmesiden skal se pæn ud.
Indholdet skal kunne opfattes.
Hjemmesiden skal kunne betjenes
Det skal blandt andet være muligt at bruge centrale funktioner uden nødvendigvis at bruge en mus.
En person, der navigerer med tastatur, skal kunne komme gennem menu, formularer, knapper og andre centrale funktioner på en fornuftig måde. Sikkerhedsstyrelsen nævner netop tastaturnavigation som et eksempel på, hvad det vil sige, at en tjeneste er anvendelig.
Det nytter ikke meget, at knappen Gå til betaling ser flot ud, hvis nogle brugere slet ikke kan komme hen til den.
Indholdet skal være forståeligt
Det skal være tydeligt, hvad der foregår.
For eksempel:
- Hvor befinder jeg mig?
- Hvad gør denne knap?
- Hvad skal jeg skrive i formularfeltet?
- Hvad gik galt?
- Hvordan kommer jeg videre?
Det er selvfølgelig vigtigt for tilgængeligheden.
Men det er også bare almindelig god brugeroplevelse.
Uklare knapper bliver ikke bedre af, at brugeren ikke har et handicap.
Løsningen skal være robust
Hjemmesiden skal også være bygget på en måde, så forskellige browsere og hjælpemidler kan forstå indhold og funktioner korrekt.
Sikkerhedsstyrelsen nævner eksempelvis, at skærmlæsere skal kunne aflæse indholdet korrekt.
Det betyder blandt andet, at den tekniske struktur på hjemmesiden har betydning.
En overskrift skal helst være markeret som en overskrift.
Et formularfelt skal være koblet sammen med den rigtige label.
Og en knap skal helst være en rigtig knap – ikke bare et tilfældigt element, der ser sådan ud.
Hvad har WCAG med det hele at gøre?
Når man begynder at arbejde med webtilgængelighed, støder man hurtigt på endnu en forkortelse:
WCAG – Web Content Accessibility Guidelines.
WCAG er internationale retningslinjer udviklet af W3C til at gøre webindhold mere tilgængeligt for blandt andet mennesker med syns-, høre-, motoriske og kognitive funktionsnedsættelser.
Du kan se WCAG 2.1 direkte hos W3C her.
Sikkerhedsstyrelsen skriver aktuelt, at virksomheder kan forvente at leve op til tilgængelighedskravene for e-handelstjenester ved at følge retningslinjerne i WCAG 2.1, indtil der er fastlagt en konkret harmoniseret standard på området. Det kan du læse mere om i styrelsens vejledning til e-handelstjenester.
Men det betyder ikke, at loven bare kan reduceres til:
Kør en automatisk WCAG-test og få et grønt flueben.
Så enkelt er det ikke.
Automatiske værktøjer kan finde nogle problemer, men ikke nødvendigvis vurdere hele brugeroplevelsen.
Et værktøj kan eksempelvis godt opdage, at et billede har en alternativ tekst.
Det er en anden sag, om teksten rent faktisk giver mening for en person, der ikke kan se billedet.
Mange problemer er meget jordnære
Webtilgængelighed kan hurtigt lyde som noget, der kræver et helt hold specialister.
Men mange fejl findes i helt almindelige dele af en hjemmeside.
Det kan for eksempel være:
- meget lys tekst på en lys baggrund
- billeder uden relevant alternativ tekst
- formularfelter uden tydelige labels
- knapper med uklare navne
- funktioner, der ikke kan bruges med tastatur
- videoer, hvor vigtig information kun findes i lyden
- fejlmeddelelser, der kun markeres med en farve
- indhold, som en skærmlæser får præsenteret i en ulogisk rækkefølge
WCAG indeholder konkrete kriterier inden for blandt andet tastaturbetjening, kontrast, tekstalternativer, struktur og kompatibilitet med hjælpemidler. W3C’s komplette WCAG 2.1 ligger her.
Det er ikke nødvendigvis fejl, som springer i øjnene, når vi selv kigger på hjemmesiden.
Men for personen, der er afhængig af tastatur eller skærmlæser, kan en enkelt fejl være forskellen på at kunne gennemføre et køb og at måtte give op.
Webshoppen skal fungere hele vejen gennem købet
Det er især vigtigt ved e-handel.
Det hjælper ikke meget, at forsiden er perfekt tilgængelig, hvis kunden går i stå ved checkout.
Tilgængelighedskravene omfatter selve e-handelstjenesten og de relevante funktioner, der bruges i forbindelse med købet. Sikkerhedsstyrelsen beskriver de særlige krav til e-handelstjenester her.
Derfor giver det god mening at teste hele den rejse, kunden faktisk skal igennem:
Produkt → kurv → checkout → betaling → bekræftelse
Ikke kun forsiden.
Der skal også gives information om tilgængeligheden
Et lidt overset punkt er, at kravene ikke kun handler om brugerfladen.
En virksomhed, der leverer en omfattet tjeneste, skal også give oplysninger om tjenesten og om, hvordan den opfylder tilgængelighedskravene.
Oplysningerne skal selv gives i et tilgængeligt format. Det beskrives nærmere i Sikkerhedsstyrelsens gennemgang af de generelle krav til tjenester.
Så tilgængelighed handler både om:
Kan jeg bruge løsningen?
og
Kan jeg få de oplysninger, jeg har brug for om den?
Kan man blive undtaget, fordi det bliver for omfattende?
Loven indeholder mulighed for undtagelser, hvis et krav vil medføre en væsentlig ændring af produktets eller tjenestens grundlæggende karakter, eller hvis opfyldelsen vil medføre en uforholdsmæssigt stor byrde.
Men man kan ikke bare konstatere:
“Det bliver for dyrt.”
og så betragte sagen som lukket.
Virksomheden skal foretage en vurdering, og der gælder krav om dokumentation. Dokumentationen skal som udgangspunkt opbevares i mindst fem år og kunne udleveres til kontrolmyndigheden.
Sikkerhedsstyrelsen har en særskilt vejledning om undtagelser og uforholdsmæssig stor byrde.
Undtagelsen er altså ikke en generel fribillet til at springe tilgængeligheden over.
Hvem holder øje med reglerne?
På de fleste områder under tilgængelighedsloven er Sikkerhedsstyrelsen en central kontrolmyndighed. Styrelsen beskriver selv, at kontrollen med reglerne blandt andet kan ske gennem myndighedernes egen kontrol og på baggrund af anmeldelser.
Forbrugere kan eksempelvis anmelde en e-handelstjeneste, som de mener ikke lever op til tilgængelighedskravene, til Sikkerhedsstyrelsen.
Så det er ikke nødvendigvis sådan, at virksomheden først bliver opmærksom på problemet, fordi en kunde ringer og spørger pænt.
Det kan også ende som en myndighedssag.
Hvad kan der ske, hvis kravene ikke er opfyldt?
Tilgængelighedsloven indeholder mulighed for myndighedshåndhævelse og sanktioner.
Det betyder dog ikke, at enhver lille WCAG-fejl automatisk udløser en bøde.
Det er vigtigt at skelne mellem:
“Vi har fundet et tilgængelighedsproblem”
og
“Virksomheden får automatisk en bøde.”
Det er ikke det samme.
Hvis du vil helt ned i det juridiske grundlag, findes lovgrundlaget hos Retsinformation.
Det fornuftige er derfor ikke at forsøge at gætte på, hvor stor sandsynligheden er for kontrol eller sanktion.
Hvis virksomheden er omfattet, skal kravene håndteres.
Du kan selv lave en første test
En ordentlig tilgængelighedsgennemgang kræver mere end fem minutters klik rundt på hjemmesiden.
Men du kan hurtigt få en idé om, hvor nogle af problemerne ligger.
Prøv hjemmesiden uden mus
Læg musen væk.
Brug kun tastaturet.
Kan du:
- åbne menuen?
- se, hvor fokus befinder sig?
- bevæge dig gennem formularen?
- aktivere knapper?
- vælge et produkt?
- komme gennem kurven?
- gennemføre et køb eller en booking?
Hvis du selv farer vild undervejs, er det et ret godt tegn på, at der er noget at undersøge.
Zoom ind
Forstør hjemmesiden kraftigt i browserenBrowseren er den som man ser hjemmesiden igennem. Eksempler på browsere er Chrome, Edge, Firefox og Safari. Mere.
Forsvinder noget?
Ligger tekster oven i hinanden?
Bliver knapper utilgængelige?
Kan menuen stadig bruges?
WCAG indeholder blandt andet kriterier om, at indhold skal kunne forstørres og ombrydes uden at blive ubrugeligt. Se WCAG 2.1 hos W3C.
Kig på kontrasterne
Kan du tydeligt læse tekst og knapper?
Pas især på den klassiske designfavorit:
meget lys grå tekst på næsten hvid baggrund.
Det kan se elegant ud på en stor og god skærm.
Det er bare mindre elegant, hvis kunden ikke kan læse det.
Kontroller billederne
Har billeder, der formidler vigtig information, relevante tekstalternativer?
Et dekorativt billede skal ikke nødvendigvis have en lang beskrivelse.
Men hvis billedet er nødvendigt for at forstå noget vigtigt, skal brugere, der ikke kan se det, også kunne få informationen.
WCAG beskriver kravene til tekstalternativer til ikke-tekstbaseret indhold her.
Test formularerne
Kan du forstå hvert felt uden at gætte?
Er det tydeligt, hvad der skal skrives?
Og hvis noget bliver udfyldt forkert:
Får du så en forståelig fejlbesked?
Eller bliver kanten bare rød?
Farve alene er ikke altid nok til at formidle information til alle brugere.
Et tilgængelighedsplugin løser ikke nødvendigvis problemet
På WordPressWordPress er et open source content management system (CMS). WordPress kan hentes gratis og benyttes til at bygge hjemme... Mere findes der pluginsPlugin er udvidelser. F.eks. er WooCommerce og mange bookingssystemer plugins, men det kan også være sikkerhedsudvidelse... Mere og forskellige accessibility-værktøjer, som kan hjælpe med dele af tilgængeligheden.
Men et pluginPlugin er udvidelser. F.eks. er WooCommerce og mange bookingssystemer plugins, men det kan også være sikkerhedsudvidelse... Mere kan ikke automatisk reparere alle grundlæggende problemer i eksempelvis:
- hjemmesidens HTML-struktur
- temaet
- navigationen
- formularerne
- checkout
- teksterne
- tredjepartsløsninger
Derfor giver det mere mening at arbejde med tilgængeligheden i selve hjemmesiden og de funktioner, brugeren skal igennem.
Ikke kun lægge et ekstra lag ovenpå og håbe, at det løser resten.
Hvem har ansvaret?
Hvis virksomheden leverer en omfattet e-handelstjeneste til forbrugeren, er det virksomheden som tjenesteyder, der skal sikre, at den relevante tjeneste opfylder kravene.
Det fremgår også af Sikkerhedsstyrelsens vejledning, at den, der leverer tjenesten til forbrugeren, skal sikre, at den er gjort tilgængelig, inden den leveres. Se vejledningen om e-handelstjenester.
Det betyder i praksis, at man ikke nødvendigvis kan læne sig tilbage og sige:
“Det må vores webbureau tage sig af.”
Webbureauet kan selvfølgelig hjælpe med den tekniske del.
Men virksomheden bør selv have styr på, om den tjeneste, den leverer til kunderne, er omfattet og lever op til de relevante krav.
Tilgængelighed er ikke kun noget, vi gør for lovens skyld
Der er en juridisk grund til at tage emnet alvorligt.
Men der er også en meget mere jordnær grund.
Hvis en kunde gerne vil købe noget hos dig, er det lidt tosset, hvis hjemmesiden aktivt forhindrer personen i det.
WCAG er udviklet med henblik på blandt andet at gøre webindhold mere tilgængeligt for mennesker med blindhed og nedsat syn, døvhed og hørenedsættelse, begrænset bevægelighed samt forskellige kognitive funktionsnedsættelser.
Men mange af forbedringerne gør samtidig hjemmesiden lettere at bruge for alle andre.
Tydelige knapper er gode for alle.
God kontrast er god for alle.
Forståelige fejlbeskeder er gode for alle.
En hjemmeside, der kan bruges med tastatur, er god for rigtig mange mennesker.
Det er altså et af de steder, hvor lovkrav, tilgængelighed og almindelig god brugeroplevelse i høj grad peger i samme retning.
Så – er din hjemmeside lovlig?
Det kan vi selvfølgelig ikke afgøre ved bare at kigge på forsiden.
Start i stedet med tre spørgsmål:
- Leverer vi en tjeneste, som tilgængelighedsloven omfatter?
- Er virksomheden omfattet af en undtagelse, eksempelvis reglerne for mikrovirksomheder?
- Hvis vi er omfattet: kan tjenesten faktisk bruges af mennesker med forskellige funktionsnedsættelser?
Hvis du ikke kender svaret på det første spørgsmål, kan du begynde med Sikkerhedsstyrelsens generelle vejledning om tilgængelighedsloven.
Har du en webshop eller anden løsning, hvor forbrugere kan indgå aftaler online, er vejledningen om e-handelstjenester det oplagte næste sted at kigge.
Og hvis du er omfattet og aldrig har undersøgt tilgængeligheden af løsningen:
Så er det et ganske godt tidspunkt at begynde.
Ikke fordi du nødvendigvis skal gå i panik.
Men fordi 28. juni 2025 allerede er passeret.