Snow Fun Klinik skulle have nyt design og struktureret deres post types.
Vi har oprettet forskellige post types til Snow Fun Klinik for at gøre det nemmere at overskue hvad der er deres ydelser, hvad der er specialer og behandlingsmuligheder.
De har en webshop tilknyttet med ganske få – men særdeles vigtige – produkter. Til disse produkter skal der bruges en masse ekstra informationer – bl.a. om de er medlem af Sygesikringen Danmark, deres fødselsdato mm.
De oplevede også at deres klienter havde mange spørgsmål, så for at minimere antallet af henvendelser, samt øge brugervenligheden har de oprettet en masse FAQ’er som kan tilknyttes udvalgte steder på sitet.
På deres ydelser er der direkte link til booking, samt oversigt over hvilke medarbejdere der udfører denne ydelse. Medarbejderne er også oprettet som Custom Post types, så eventuelle rettelser kun skal laves ét sted, men vil slå igennem alle de steder den specifikke medarbejder vises.
Snow Fun Klinik har – som alle vores andre kunder – fået undervisning i selv at vedligeholde deres hjemmeside, både indholdsmæssigt og teknisk.