Google Analytics ulovligt – hvad nu…?

Google Analytics er uden sammenligning markedsførende når det handler om webstatistik – mere end 35 millioner sider verden over benytter Google Analytics.

Det tal er dog hastigt faldende – særligt i Europa – da flere lande har vurderet Google Analytics ulovligt, fordi data sendes til USA.

Vi har altid anbefalet vores kunder at benytte Google Analytics – ikke bare til at se hvor mange besøg deres hjemmeside har, men hvor de besøgende kommer fra, hvad der søges på osv. for at kunne optimere deres side løbende og ud fra konkret data istedet for ren mavefornemmelse.

I den artikel Datatilsynet har skrevet om brugen af Google Analytics til webstatistik linkes der til en vejledning hvormed man kan gøre Google Analytics lovlig – men det betyder også at al den data vi er så glade for ikke længere kan indsamles.

Men hvad så…?

Der findes alternativer til Google Analytics – og vi har læst og læst (særligt Frederik) for at finde ud af hvad vi evt. kan anbefale istedet – men det er desværre ikke helt simpelt. Der findes flere, men enten koster de (og det er ikke billigt) eller også er data’en begrænset i forhold til hvad vi var vant til at kunne modtage fra Google Analytics. Nedenfor har vi sat en lille liste af nogle af de mange alternativer der findes – men ret skal være ret og vi har IKKE selv testet nogen af dem.

Og hvorfor har vi så ikke det?

Google Analytics er det bedste… Og vi tror på, at der kommer en løsning lige straks.

I slutningen af 2022 (det er lige straks…) skulle der gerne lande en aftale mellem Europa Kommissionen og USA om Trans-Atlantic Data Privacy Framework (TADPF), som sikre at dataoverførsel mellem EU og USA sker i overensstemmelse med GDPR.

Derudover så er jeg overbevist om at Google også arbejder på en løsning.

Og endelig, så giver vi med Cookie-information de besøgende mulighed for at fravælge analysecookies.

Skulle der mod forventning ikke være en løsning i starten af 2023, så lover vi at teste alternativer.

Vi har fuld forståelse for hvis du ikke ønsker at vente – og du skal bare ringe eller skrive, hvis vi skal deaktivere jeres Google Analytics og evt. sætte et alternativ op.

Liste (absolut ikke fuldstændig) over alternativer:

Nyheder

Hvad søger du efter?

Kopier et WordPress-site over til et andet webhotel

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen…