Vi mindes med gru dengang hjemmesider blev indlæst en linje af gangen, mens modemmet larmede rytmeløst i baggrunden. Sådan er det heldigvis ikke længere.
I dag er selv 3 sekunder meget lang tid – og er en side ikke hurtig nok, kan det betyde tabt omsætning og placering hos Google…
Vi får desværre ofte den oplevelse at vores kunder tror hastighedsoptimering bare handler om at installere et pluginPlugin er udvidelser. F.eks. er WooCommerce og mange bookingssystemer plugins, men det kan også være sikkerhedsudvidel... Mere, men det er desværre ofte langt fra nok.
I dag er en hjemmeside ikke bare en hjemmeside – den er spækket med funktionalitet og tonsvis af lækre billeder og videoer. Og det stiller krav.
Indholdet skal være optimeret, koden skal være minimeret og serveren skal prioriteres.
Det er et område med konstant udvikling – og derfor var Frederik og jeg glade for at kunne få opfrisket vores viden via Kinsta Academy.