Oprydning af Elementor formular­indsendelser

Få styr på din database, beskyt dine brugeres data og optimer din hjemmeside med “Cleanup Elementor Form submissions”

Så har Frederik været igang igen og har lavet et fedt plugin til at rydde op i elementors formularindsendelser – Og det er helt gratis 🙂

Har du en masse formularindsendelser gennem Elementor, der fylder din database? Eller er du bekymret for at overholde GDPR-kravene?

Dette plugin hjælper dig med at rydde op i dine Elementor formularindsendelser på en nem måde. Du vælger blot, hvor gamle indsendelser du gerne vil beholde (f.eks. 30 dage, 6 måneder osv.), og herefter sørger pluginnet for at slette de ældre indsendelser automatisk.

Ved at bruge “Cleanup Elementor Form submissions” får du også:

  • GDPR-sikkerhed: Ved at fjerne unødvendige indsendelser minimerer du mængden af følsomme data, der opbevares i din database, hvilket reducerer risikoen for datalækager og brud på GDPR-lovgivningen.
  • Forbedret ydeevne: En ren database kører hurtigere og mere effektivt, hvilket giver en bedre brugeroplevelse for dine besøgende.
  • Øget fleksibilitet: Pluginnet giver dig mulighed for at konfigurere automatisk sletning efter dine specifikke behov, så du kan beholde de data, du har brug for, og slette de data, du ikke har brug for.

Bemærk: Automatisk oprydning skal aktiveres manuelt.

Sådan henter du pluginnet fra Github

  1. Gå til https://github.com/frederikrosendahlkaa/cleanup-elementor-form-submissions/releases/latest
  2. Klik på “Source code (zip)”
  3. Gem ZIP-filen på din computer.

Installere pluginnet i WordPress

  1. Log ind på dit WordPress dashboard.
  2. Gå til Plugins > Tilføj ny.
  3. Klik på “Upload plugin” knappen øverst.
  4. Vælg den ZIP-fil, du downloadede i trin 1, og klik på “Installer nu”.
  5. WordPress installerer pluginnet og viser en besked om succes.
  6. Klik på “Aktiver plugin” knappen.

Konfigurer pluginnet

  1. Gå til Værktøjer > Oprydning af Elementor formularindsendelser.
  2. Vælg, hvor mange dage, måneder osv. du vil beholde indsendelser.
  3. Du kan også aktivere automatisk oprydning.
  4. Klik på “Gem ændringer” knappen.

Slet indsendelser manuelt (valgfrit):

  1. Gå til Værktøjer > Oprydning af Elementor formularindsendelser.
  2. Klik på knappen “Slet alle formularindsendelser, der er ældre end”

Hvad søger du efter?

WordPress Sikkerhed