Vi skifter til Cookie Script – og sparer penge

Priserne stiger og stiger, men nu har vi faktisk fundet et billigere alternativ til den cookie-løsning vi tidligere har anbefalet.

Vi har i lang tid selv benyttet og anbefalet vores kunder at benytte Cookieinformation. Vi synes stadig Cookieinformation har en af de flotteste Pop up’s, og de har også været gode til hele tiden at holde os opdateret når der skete nyt på cookie-området. Desværre er det endnu ikke lykkedes at få to fakturaer i træk uden prisstigninger.

Lige da den nye cookielov udkom, var der ikke så mange cookie-løsninger at vælge mellem, men det er heldigvis ændret. Der findes dog stadig mange derude som ikke overholder loven, så vær lige opmærksom, hvis I selv går på jagt. I kan se lidt om kravene her.

Nu har vi fundet Cookie Script – prisen er fornuftig, vi får flere informationer for mindre og vi kan selv tilpasse lidt styling på pop up’en (farveskift og placering – afhænger selvfølgelig af hvilken løsning man køber). De har en fornuftig prispolitik, hvor prisen falder jo flere domæner man har tilknyttet.

Vi har valgt plus-udgaven. Og selvom vi lige nu kun har et domæne (vores eget) tilknyttet, er den stadig billigere. Vi får automatisk scannet 3.000 sider pr. domæne, kan selv style pop up’en og får information om hvordan vores besøgende interagerer med pop up’en.

Vil du også skifte og spare penge, så skriv til os. Hvis der bare er én, der gerne vil benytte Cookie Script med os, så koster det 400,- ekskl. moms for et år. Er I flere, så bliver det selvfølgelig billigere.

Nyheder

Hvad søger du efter?

Kopier et WordPress-site over til et andet webhotel

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen…