GA4 – Undgå at tracke egen trafik

Har du styr på hvor ofte du er inde på din egen hjemmeside? Det har google, hvis du ikke har slået det fra.

Du skal lige oprette et nyt produkt, skrive et indlæg, skifte et billede, rette et komma osv. osv. Og hver gang, så tæller statistikken på Google Analytics lige et ekstra besøg. Har du en side med flere tusind daglige besøg, så gør det nok ikke det store – men er din side lidt mindre besøgt, så er det rart at du ikke selv bliver talt med i besøgene.

Og det er slet ikke så svært at undgå – du skal logge ind på din Google Analytic-konto og vælge administrator (tandhjulet nederst til venstre). Under Ejendomme vælger du datastrømme og klikker på den relevante ejendom (ofte er der kun én).

En ny side slider ind og nederst her er der et punkt der hedder “Flere taggingindstillinger”:

Herefter slider endnu en ny side ind, hvor du kan vælge “Definer intern trafik”:

Endnu en ny side slider ind og her skal du navngive reglen (f.eks. virksomhedsnavn) og indsætte den IP-adresse der ikke skal trackes (du kan finde din IP-adresse ved at klikke på Hvad er min IP-adresse?):

Vælg Tilføj betingelse. Så er du halvvejs 🙂

Gå nu ind under Dataindstillinger istedet for Datastrømme (under Administrator > Ejendomme). Vælg Datafiltre. Her kan du vælge det datafilter (Intern trafik) du lige har sat op.

På den nye side der slider ud står filterstatus til Test – skrift den til Aktiv og tryk gem

Nu vil den IP-adresse ikke længere blive registreret i dine statistikker.

I denne slide, som jeg brugte da jeg holdt oplæg for Kalundborgegnens Erhvervsråd kan du se guiden som punktopstilling istedet.

Nyheder

Hvad søger du efter?

Kopier et WordPress-site over til et andet webhotel

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen…