skip to Main Content

Hvilke plugins bruger vi…

Skrevet i NCM-nyt den 7. februar 2020

Plugins er udvidelser til en hjemmeside. Funktioner, som f.eks. kan give øget sikkerhed, bedre hastighed, oprette formularer og meget meget mere. Plugins svarer til apps på en mobiltelefon – der findes rigtig mange og nogle er virkelig nyttige, andre ganske unyttige og andre igen faktisk direkte skadelige…

Jeg anbefaler altid at man starter med at finde ud af hvilke funktioner man ønsker på sin side – og først derefter begynder at finde et plugin der kan dække ens behov. Og husk at ofte er der ikke behov for et plugin – nogle gange er funktionen indbygget i temaet, andre gange bør funktionen lægges ind i filene (f.eks. 301-redirects) og rigtig mange gange er funktionen slet ikke nødvendig 😉

Men der er dog nogle plugins vi ofte bruger – og dem har vi listet nedenfor.

Vigtigst af alt er dog at holde dem opdateret! Vi anbefaler at tjekke jeres side for opdateringer en gang om måneden. Og vi tilbyder også at gøre det for jer 😉

iThemes Security Pro

Sikkerhedsplugin, som bl.a. kan bruges til at ændre login-sidens url, spærre adgang for en IP-adresse i X antal minutter, hvis der opleves at denne IP-adresse gentagne gange prøver at logge ind på sitet med forkert password eller andet.

Updraft Plus Pro

Backup er så vigtigt – husk altid at få taget backup til et eksternt sted (f.eks. dropbox). Det her plugin er genialt – ud over at det kan sættes til automatisk at tage backup dagligt eller ugentligt efter behov, så ka det også sættes til at tage backup inden du opdatere din side.

Gravity Forms

Mange temaer har kontaktformularer integreret, men skal man have en lidt mere avanceret formular, så er det her simpelthen genialt!

WP Fastest Cache

Der findes rigtig mange cahce-plugins – dette er et af dem der er absolut nemmest at sætte op og som giver ret gode resultater.

SG Optimizer

Er hjemmesiden hostet på siteground (ikke den mindste løsning), så anbefaler vi i stedet at benytte deres eget cache-plugin som er dette.

Autoptimize

Giver lige lidt ekstra hastighed til nogle sider

MailPoet 3 (New)

Ønsker man at sende nyhedsbreve ud og har man en side bygget i WordPress, så er dette det eneste rigtige nyhedsbrev at bruge. Det er 100% integreret i WordPress og super nemt.

WooCommerce

Skal du have en webshop., så er dette pluginnet! Der er dog mange flere plugin vi vil anbefale hvis du bygger en shop, men dem kommer vi ikke nærmere ind på her.

WPML (skal til at se på weglot)

Skal din side have flere sprog, så har det i mange år været WPML, der var løsningen. Vi ved der er komet noget der hedder weglot, men vi har ikke nået at teste det endu, men det ser spændende ud…

Hotjar

Bør ikke være permanent installeret, men super redskab til at få en forståelse af dine besøgende færden på din hjemmeside!

Activity log

Er der flere der har adgang ti let site er det en god idé at have en log, der kan vise hvem der har gjort hvad. Den er ikke detaljeret, men særdeles brugbar ved fejlsøgning.

Advanced Custom Fields PRO

Vi elsker at vores sider backend ikke bare består af et stort felt, men at der er specifikke felter, så man ikke hver gang skal bygge en side op på ny, men bare udfylde en række felter og så bygges siden præcis som de andre sider. På den måde bibeholdes et ensartet design + det er bare nemmere på sigt.

Google Analytics for WordPress by MonsterInsights

Der er mange måder at få google analytic-koden ind på en side. Denne er nem.

Smush Pro

Billeder er den værste synder når det kommer til et sites hastighed. Vi anbefaler altid at billeder optimeres mest muligt inden upload, men derudover bør det også være et plugin, der lige optimere billedet yderligere. Og dette er et rigtig godt et.

SVG Support

SVG er en form for fleksibelt billedeformat… det bruges ofte til logo eller grafiske elementer, og sikre bl.a. at det står knivskarpt. Men for at kunne bruge SVG-filer på et site skal der lige installeres dette plugin. Kun nødvendigt, hvis I har SVG-filer.

WP Real Media Library

Har man mange billeder kan mediebiblioteket hurtigt blive uoverskuelligt – dette plugin er godt til at skabe overblik i mediebiblioteket.

Se vores blogindlæg om mere om WP Real Media Library her

WP Sitemap Page

Google kan så godt lide at der er et synligt sitemap (til besøgende) på en side – dette plugin gør det nemt altid at have et opdateret plugin

Yoast SEO

Et must! Som udgangspunkt benytter facebook det første stykke tekst og thumbnailbilledet når et link deles. Men ofte er det ikke særlig smart. Her kan du selv definere billedet og tekst til både google, faceook, twitter mm. Kan VARMT anbefales.

Tilbage til bloggen

Linda Kristiansen

Linda har arbejdet med kommunikation, PR og hjemmesider mm. i mange år og har hovedkulds forelsket sig i WordPress. Grundlæggende mener...

Back To Top
Nordic Custom Made